She

Dedikeret til Cocco. Tak for dig min skat.  Tak for dine ord. Tak for “She”.   Igår sad jeg, i et tog på vej mod Aarhus. Det er første gang i 5 år, at jeg har taget toget alene. Der er ikke mange ting, som ville kunne få mig til det. Jeg hader at tage toget. Det påvirker min angst helt vildt. Jeg ville ti-tusinde-millioner gange hellere kører i bil. Det påvirker min angst endnu mere, at skulle tage toget alene. Heldigvis kørte A mig til station og forsikrede mig om, at hvis jeg virkelig ikke kunne tage toget så ville han hente mig. Han ville have telefonen på lyd hele dagen og hvis der ikke var andre udveje kunne jeg...

Bil aktiviteter

  Jeg har i løbet af den sidste uges tid, set flere IG storys, med forældre der frygter de lange bilture og flyveture der kan være forbundet med, at skulle på ferie. Flere gange har jeg tænkt tilbage på, alle de bilture jeg har været en del af. Jeg elsker at kører i bil. Faktisk er det mit foretrukne transportmiddel. Jeg elsker, at sætte mig ind og bare kører. Da jeg var barn, havde jeg heller ikke noget i mod det. Turen var lang, men det var (næsten) altid en fest, at kører på ferie. Vi hørte altid musik, legede lege eller hørte historier. Her er mine ynglingslege. Nogle er nemme og behøver ikke remedier, andre har brug for lidt. Leg...

London 2018

London 2018 Vi skulle flyve tidligt torsdag morgen og blev heldigvis kørt i lufthavnen af A’s lillebror K. I lufthavnen fik vi spist en lækker morgenmad på “Gorms” restaurant – mega lækker omelet. På selve flyveturen var jeg en presset kvinde – min krop skreg, eller det gjorde min tanker. Jeg var presset. Presset på at jeg ikke kan lide højder. Presset på at sidde i den skide flyver – ja tak, lider da ikke kun af angst, men også klaustrofobi. Men fuck det, jeg gjorde det. Jeg fik angsten under kontrol – altså A holdte mig i hånden flere gange, og jeg bandede og svovlede da også en del. Derudover sidder jeg også med en konstant smerte i ørene,...