Drømmen der blev knust.

Det er mandag. Det er nat. Det er mørkt. Jeg er ikke sikker på om jeg er vågen. Måske er det bare en drøm. Smerten er for stor, til at være en drøm. Jeg slår øjnene op. Jeg ligger i sengen. Mit ben er i krampe. Smerten stopper ikke. Kl er 12.15. sidder jeg på briksen hos lægen. Lægen undersøger mit ben. Mine tåre triller. Det gør ondt. Lægen fortæller og fortæller. Mine muskler er ikke i bedring. Det er blevet værre. Det eneste jeg hører er: “ Sidse, du må ikke cykle til Paris”. Min drøm er knust. Jeg har kæmpet så længe for den her drøm. Kæmpet for mig. Mørket klamre sig til mig. Jeg kæmper ikke engang...

Den dårlige og den gode nyhed

  —————————————————————————————————————————————– Jeg kan ikk’ mere nu. Det hele giver op. Det omkring mig, jeg elsker visner. Jeg er træt. Træt af at kæmpe. Kæmpe en så svær kamp. Træt af, at det skiller mig fra den verden jeg elsker. Fra dem jeg elsker. Fra den glæde jeg har. Tårerne triller. Det er min skyld det hele. Igen er det mig. Mit hjerte banker så hurtigt i min brystkasse. Alt indeni mig gør ondt. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke klare mere smerte. Jeg kan ikke klare flere nederlag. Jeg kan ikke klare at blive forladt. Jeg kan ikke klare at blive misforstået. Jeg kan ikke rumme ensomheden. Jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere. Det gør så...

Cykling, angst og en tur på sofaen

Taler jeg overhovedet om andet end cykling? Nogle gange måske. Men lige nu er det, det som fylder mest hos mig. I dag skulle jeg cykle 113 km med Team Rynkeby Vestegnen. Mine forberedelser startede allerede igår. Drik rigeligt med vand. Spis (kød, grøntsager og kartofler). Gå tidligt i seng. Stil alle ting frem til cykelturen. Tjek cyklen. Tjek ruten. Mediter. Det er de samme forberedelser hver gang. De hjælper mig til flere forskellige ting. Min krop har brug for god energi og jeg har lært, at det er vigtigt, at jeg spiser det rigtige dagen før jeg skal cykle langt. Det samme gælder vandet. Før jeg går i seng stiller jeg alle de ting frem, som jeg skal bruge...

Digital mobning og angst

Det er lørdag, jeg sidder I sofaen og jeg har angst. Min krop sitre, jeg har trykken for halsen. Jeg har katastrofe tanker. Min angst er der, fordi jeg imorgen skal ud og cykle 60 km. Jeg er bange for: •Ikke at kunne kører 60 km. •Få angst på cyklen. •Falde. •Blive glemt. Det er det samme igen og igen. Det er lidt ligesom en plade med et hak i, som spiller den samme sang. Da jeg er i nogenlunde kontrol og har klaret det værste med min angst, vælger jeg at dele mit angst anfald på Instagram. Det er noget jeg har gjort før, og noget som jeg vil foresætte med. Jeg gør det, fordi det hjælper mig selv,...

Team Rynkeby Vestegnen – Alpe D’Huez

De sidste par dage har været lærerige. Jeg har kigget indad. Helt ind i det inderste mørke og i det klareste lys. Jeg indser flere og flere ting på min rejse. Nogle gange irritere det mig, at man ikke kan lære alt på en gang, men så husker at healing tager den tid den har brug for. Min healing sparker røv når jeg cykler. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville elske det så højt. Det er fedt at tankerne få ro og at jeg kan mærke min krop. Derfor gør det også ondt i mit hjerte, når angsten kommer fordi jeg skal cykle. Inderst inde ved jeg, at jeg godt kan cykle og at jeg også...