Giv slip.

Velkommen tilbage min ven

 

Jeg kan hører deres stemmer.
De fortæller mig, at jeg er i chok.
De fortæller mig, at alt nok skal blive okay igen.
Jeg kan mærke deres kærlighed.

 

Jeg sidder på en stol.
Mine fødder er plantet i gulvet.
Min venstre hånd holder om den højre.
Mine underarme hviler på mine ben.
Mine øjne kigger på karmen.
Det føles som en film.
Jeg er ikke rigtig til stede,
Men alligevel er jeg der.
Jeg ved ikke hvor længe jeg sidder her.
Jeg sidder her bare.

 

Jeg er død indeni.
Jeg vil ikke mere.
Jeg kan ikke mere.
Jeg kan intet føle..
Og alligevel føler jeg alt.

 

Jeg kan ikke bevæge mig.
Det hele er låst.
Chokket har ramt mig.
Min krop reagere ikke.
Den skriger af smerte.
Mine tanker er over alt.
Det føles som om det hele hele ryster, men jeg sidder stille som en statue.

 

Jeg sidder her bare.
Måske venter jeg bare på angsten.
Angsten har jeg vundet over hver gang.
Hvis den kommer ved jeg, at jeg kan vinde igen.
Men den kommer ikke…

 

Jeg ved ikke hvad fuck det her er.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal vinde.
Jeg ved ikke hvad der skal blive af mig.
Jeg ved ikke..
Jeg ved ikke, hvad fuck jeg skal gøre.

 

Så jeg kigger videre.
Videre.
Og videre..

 

Også kommer den.
Min gamle ven.
Den prikker i huden.
Varmer spreder sig.
Min vejrtrækning bliver hurtigere.
Min hud brænder.
Min læbe dirre.

 

Jeg kender den.
Jeg ved hvad jeg skal gøre.
Jeg er reddet.
Jeg byder min gamle ven velkommen.

 

Jeg byder vreden velkommen.
Jeg mærker den.
Suger den ind i mig.

 

Jeg rejser mig.

 

Fuck hvilken kamp det er.
Jeg vinder hele lortet alligevel.

 

XoXo
Sidse

2 kommentarer

  • Carina

    Smukt skrevet!!! Helt vildt power fyldt ❤️
    Du er sej kvinde. Sejere end de fleste!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giv slip.