Velkommen tilbage min ven

  Jeg kan hører deres stemmer. De fortæller mig, at jeg er i chok. De fortæller mig, at alt nok skal blive okay igen. Jeg kan mærke deres kærlighed.   Jeg sidder på en stol. Mine fødder er plantet i gulvet. Min venstre hånd holder om den højre. Mine underarme hviler på mine ben. Mine øjne kigger på karmen. Det føles som en film. Jeg er ikke rigtig til stede, Men alligevel er jeg der. Jeg ved ikke hvor længe jeg sidder her. Jeg sidder her bare.   Jeg er død indeni. Jeg vil ikke mere. Jeg kan ikke mere. Jeg kan intet føle.. Og alligevel føler jeg alt.   Jeg kan ikke bevæge mig. Det hele er låst. Chokket...

Giv slip.

Det føles så uvirkeligt det hele. Alt sammen. Hvordan skete det? Noget jeg aldrig havde troet ville ske. Noget jeg havde svoret ikke var min vej ud af mit hoved. Jeg er presset og har brug for at give slip. Sådan rigtig slip. Slip til det punkt, hvor jeg overvejer at hoppe ud over kanten. Jeg vil der ud hvor jeg finder styrken. Der ud, hvor jeg bare er og intet andet. Jeg har kæmpet for at komme der ud, men havde ikke fundet vejen. Også gjorde jeg noget jeg ikke troede jeg skulle. Jeg blev overtalt. Overtalt af stemmen. Stemmen der lyder som flydende chokolade. Den der hvisker mig i øret og fortæller mig hvor svært det bliver. Stemmen...

Jeg kæmper

2020 startede ikke som jeg håbede, A og jeg skal skilles. Jeg er sønderknust og har slet ikke ord for den sorg, der finder sted indeni mig lige nu. Det hele er svært. Det hele er mørkt.   Jeg kan ikke sove. Jeg kan ikke spise. Jeg kan ikke holde ud af være nogle steder. Jeg har råbt til jeg ikke havde mere stemme. Jeg har skreget min lunger tomme for luft. Jeg har slået og sparket til jeg ikke kunne mærke min krop mere. Jeg har ligget i mørket. Jeg føler mig død indeni. Det hele er… Måske jeg en dag finder resten af ordene, måske.   Alligevel får jeg i lørdags, hevet mig selv afsted til spinning. Jeg...