Børns fortællinger i hverdagen, part 2

Tak for al jeres skønne feedback på det sidste indlæg, med børns fortællinger i hverdagen. Hvis du ikke nåede at læse børns fortællinger part 1, kan de læser her.. Jeg har en masse fede fortællinger klar til jer igen.   Kroppens funktion.   Barn: “Sidse, hvorfor er det du har en baby i numsen og ikke i maven?”.   Barn: “Sidse, hvorfor har min far en lille tissemand, når min onkel har en stor?”.   Barn: “Min far har hø i ørerne og det er gråt”.   Barn: “Jeg har kaninfortænder, fordi jeg elsker gulerødder”.   Barn uden nogen fortænder: “De andre kan kun spise pomfritter uden at åbne munden. Men se lige mig, jeg kan spise min gulerod”.  ...

Du er fuld af lort.

“Du er fuld af lort.”   Første gang han sagde det, kunne jeg havde smadret ham igennem skærmen. 2 gang han sagde det, var min vrede endnu større. 3, 4, 5, 6, 7, 8 gang han sagde det, voksede min vrede i mig. Den 9 gang han sagde det, truede jeg ham. (Som i Sidse 15 år fra Vestegnen). Den 10’ gang var det mig selv der sagde det. Den 11 gang forstod jeg det endnu mere.   Andreas er min psykolog lige nu. Han er et af de mennesker jeg elsker og hader på samme tid. Faktisk hader jeg ham allermest, men det er kun fordi han har ret og jeg må kigge indad, på det der gør ondt....

21 dage

  Jeg kan ikke bevæge mig. Alt omkring mig er trykket. Luften er varm og klam. Den kommer. Jeg kan mærke den. Jeg vil så gerne flygte. Jeg vil så gerne undgå det. Jeg vil så gerne leve. Jeg vil så gerne være lykkelig. Det kommer tættere på. Jeg kan ikke styre det. Jeg giver slip. Min vejrtrækning svigter. Jeg står overfor mørket. Overfor angsten. I stedet for at løbe væk, byder jeg den velkommen. Mørket kommer helt tæt på. Det starter med et brag. Der er ingen stilhed. Min krop skriger af smerte. Min tanker skriger. Alt indeni mig skriger. Jeg husker ikke, at det er så slemt. Jeg husker ikke, at det gør så ondt. Jeg husker ikke,...

Børns fortællinger i hverdagen, part 1.

Sandheden skal høres fra børn (og fulde folk), og den skal i få nu. For igennem årerne som pædagog, har jeg måtte lægge øre til mange spændende informationer og historier. Historie der omhandler de ting der sker i hjemmet, som man som forældre ville ønske ikke kom videre. Og hvis du sidder nu og tænker, “mm.. det kunne mit barn aldrig finde på at fortælle”, så må jeg bare sige: “stoppe den tanke”. Børn fortæller alt og specielt til de voksne der gider, at lytte til dem. Sådan en voksne er jeg, hvilket til tider har udfordret mig. Igennem årerne har jeg skrevet de sjoveste episoder ned, i en bog, som efterhånden er blevet godt fyldt. Efter at have fundet bogen...