Drømmen der blev knust.

Det er mandag. Det er nat. Det er mørkt. Jeg er ikke sikker på om jeg er vågen. Måske er det bare en drøm. Smerten er for stor, til at være en drøm. Jeg slår øjnene op. Jeg ligger i sengen. Mit ben er i krampe. Smerten stopper ikke. Kl er 12.15. sidder jeg på briksen hos lægen. Lægen undersøger mit ben. Mine tåre triller. Det gør ondt. Lægen fortæller og fortæller. Mine muskler er ikke i bedring. Det er blevet værre. Det eneste jeg hører er: “ Sidse, du må ikke cykle til Paris”. Min drøm er knust. Jeg har kæmpet så længe for den her drøm. Kæmpet for mig. Mørket klamre sig til mig. Jeg kæmper ikke engang...

GoMentor – passer perfekt i lommen

//Reklame// Jeg har lige været på ferie på Mallorca. For at komme der hen måtte jeg på et fly, hvilket ikke er en af mine favorit transport midler. Faktisk er det nummer 7 på listen. Det er kun af nød, at jeg flyver, jeg ville meget heller kører i bil eller på cykel (Skrev jeg seriøst det!). Kan du gætte hvad der sker når jeg skal flyve? Jeg får angst. Før jeg overhovedet satte mig i flyveren, havde jeg angst. Ikke for at flyve, men for at undvære A. Det er seriøst noget af det værste jeg ved. Bare det at vide, at jeg ikke skulle ligge ved hans side om natten og putte, satte katastrofe tankerne i gang. Det...

Den dårlige og den gode nyhed

  —————————————————————————————————————————————– Jeg kan ikk’ mere nu. Det hele giver op. Det omkring mig, jeg elsker visner. Jeg er træt. Træt af at kæmpe. Kæmpe en så svær kamp. Træt af, at det skiller mig fra den verden jeg elsker. Fra dem jeg elsker. Fra den glæde jeg har. Tårerne triller. Det er min skyld det hele. Igen er det mig. Mit hjerte banker så hurtigt i min brystkasse. Alt indeni mig gør ondt. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke klare mere smerte. Jeg kan ikke klare flere nederlag. Jeg kan ikke klare at blive forladt. Jeg kan ikke klare at blive misforstået. Jeg kan ikke rumme ensomheden. Jeg kan ikke mere. Jeg vil ikke mere. Det gør så...