APRILSNAR

Min 30 års fødselsdag

En af knægtene på arbejdet kiggede på mig i mandags og sagde:
Sidse, du er sku da rigtig gammel, er du ikke?
Jeg var mundlam.
Knægten: “Altså ikke sådan grim gammel, men bare gammel”.
Jeg svarede: “ Gammel og gammel, det synes jeg nu ikke”.
Knægten forsatte: “ men er du så gammel så du er voksen?
Det er sådan med børn, at de oftest har en masse spørgsmål liggende og de vil gerne have svar og stille dem alle sammen på en og samme gang. Sådan lidt hen over samtalen, får jeg sagt noget med, at jeg jo kun er 29 år og at ja, jeg er da lidt voksen. En af pigerne spørger om hun må lave et fletning i mit hår. Det må hun gerne.
Jeg spørger børnene omkring bordet:
“Hvornår er man gammel?”
De har mange forskellige svar:
Når man har en bil.
Når man har et dankort.
Når man skriver sms’er med pegefingeren.
Når man kan spise pizza til aftensmad hver dag, fordi man selv bestemmer.
Når man kan spise alle de is man har lyst til.
Når man har en klat lim på hovedet med hår på.
Når man må se x-Factor færdig.
Når man har en rollator.
Når man har gebis eller stok.
Når man selv vælger det.
Det sidste svar, er fra pigen, der er ved at flette mit hår:
Når man har grå hår og se det har du jo”.
(Min første tanke er, at jeg må ringe til Catia, så jeg kan bestille tid til frisøren).
Børn sætter ofte tingene i et nyt og spændende perspektiv og det fik mig, da også ned på jorden (altså ikke det, med det grå hår, som helt sikkert har været lyset reflektion). Men alle de andre ting.
Jeg vælger selv hvornår jeg vil være gammel, det gav sku god mening i mine øre. Så i dag er jeg blevet 30 år og jeg er ikke gammel. Altså jeg havde overvejet at starte mit eget tællesystem, 29+1, lyder bare bedre i mine øre end 30.
Nå men, jeg er altså ikke gammel, hvad kan jeg så bruge det til ? Se det vidste jeg heller ikke helt, så jeg gik i tænke boksen.
Også faldt jeg i søvn på sofaen. Lidt gammel var jeg måske alligevel.
Men så slog det mig, at hvis jeg ikke bar blevet 30 år i dag, så havde jeg slet ikke oplevet alle mine skønne minder. Også kom jeg i tanke om, min to-do liste fra min sidste fødselsdag.
  1. Være sammen med A, familie og venner.
  2. Vær glad.
  3. Tænk positivt.
  4. Tal om angst.
  5. Spis is.
  6. Tag på Brøndby stadion.
  7. Græd.
  8. Giv slip.
  9. Spis flere is.
  10. Spis kage.
  11. Ansøg team Rynkeby.
  12. Se Harry Potter filmene.
  13. Begynd at læs.
  14. Læs Harry Potter.
  15. Se solen stå op.
  16. Se solen gå ned.
  17. Dyrk yoga.
  18. Gå i biffen.
  19. Nyd stilheden.
  20. Spis is.
  21. Flyv til London.
  22. Tag bussen.
  23. Tag toget.
  24. Kør bil.
  25. Mærk livet.
  26. Tro på dig.
  27. Smag nye ting.
  28. Mød nye mennesker.
  29. Slap af.
  30. Kæmp.
Til slut på papiret havde jeg skrevet:
Kære Sidse.
Du er den stærkeste jeg kender.
Du kommer igennem det hele.
Du er modig.
Du er sej.
Jeg lover dig, at alt nok skal blive godt.
Jeg tror på dig.
Kys Sidse
Jeg har seriøst gjort alle de ting der står på den liste. Alle sammen. Jeg er sku stolt. Så om lidt vil jeg sætte mig ned og lave en ny liste til næste år.
Jeg håber du har haft en fantastisk 1 april, for min fødselsdag har været intet mindre end fantastisk. Faktisk startede min fødselsdag den 31 marts kl 09.35, som var 30 timer før mit fødsels tidspunkt. A har i år forkælet mig mere end nogensinde før. A havde nemlig planlagt at give mig 30 gaver. En gave i timen. Jeg elsker gaver og det her var simpelthen det skønneste jeg nogensinde har prøvet. A fortalte mig, at jeg skulle sætte uret og hver gang det ringede fik jeg en gave. Amen det har været fantastisk. Det fede ved, at være gift med A, er at han elsker mig og ved hvad der gør mig glad. Og tro mig, han gør lykkelig. Så jeg har fået vateundeller, bolsjer, cykel-pizza-skærer, blomster, vin, ansigts og god masker, massage, cykelting, make up og det hele endte med billetter til “the illusionist”.  Og en hel masse mere. De sidste mange timer har været fantastiske og jeg har nydt hver og en.
Udover at være blevet seriøst forkælet af A, kom min søster med kage i lag og min bror fra Norge. Min mor og far kiggede også forbi og sørgede for aftensmad og hygge. Til slut, må jeg bare sige, tusinde tak for alle jeres dejlige fødselsdags beskeder. De har varmet mit hjerte så meget.
XoXo
Sidse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

APRILSNAR