Angsten kommer på de mest irriterende tidspunkter

Bolsjer

 

Jeg elsker, at spise bolsjer og jeg elsker at lave bolsjer. Dengang jeg gik i klub, lavede vi bolsjer hver onsdag i vinterhalvåret. Jeg var altid på lakrids holdet og lavede mest dameskrå med ekstra lakrids pulver. Det er over 15 år siden og i de mange år har jeg lavet mange bolsjer. Jeg elsker, at glæde andre med deres yndlings bolsjer. Til hverdag er jeg jo pædagog og også der laver jeg bolsjer med børnene når der er ferier. Når jeg laver bolsjer med børnene, er der flere sikkerhedsforanstaltninger, men de er med til de fleste dele af processen.
Børnene er med til at måle de forskellige ingredienser, putte smag og farve i bolsjemassen og i klippeprocessen.
I denne efterårsferie har vi laver rabarber, cola, lakrids, æble, tuttifrutti og flødekaramels bolsjer.

Jeg elsker denne aktivitet og den er nem at lære. Jeg vil anbefale at man køber et bolsje startsæt. Man kan købe et bolsje startsæt hos panduro hobby eller på urtegården. Man kan sammensætte et startsæt hos urtegården. Jeg har selv haft et startsæt fra panduro og jeg var rigtig glad for det. Nu bestiller jeg vare fra urtegården, for at supplere op og de er simpelthen for lækre.

Jeg bruger altid denne opskrift, som jeg igennem årerne har justeret til.

1 portion.
1.5 dl vand til første portion. 1.7 dl vand til de næste portioner.
450gram sukker
125 gram druesukker
Varmes til 163 grader.

Derudover skal der bruges:
1 termometer.
Raps eller solsikkeolie.
Citronsyre.
1 pensel.
Sakse.
Flormelis.
Bolsjevæv/silikonemåtte.
Bagepapir.
Smag.
Farve.

Hæl vandet i gryden og efterfølgende sukker og druesukker. Sæt termometret i.
Bolsjemassen skal blive 163 grader varm. Også skal den tages af og hældes over på en silikonemåtte/bolsjevæv der er smurt med olie. Hvis bolsjemassen hænger fast på silikonemåtte. Kan man med fordel putte mere olie på. Så æltes massen, med to paletter. Efter 2 min. putter jeg 15 dråber farve i. Og efter ælter masse igen. Så putter jeg 20 dråber smag og Ælter igen. Hvis det er frugtbolsjer skal der også 1/2 tsk citronsyre i. Når massen er æltet og bliver hårdere er det tid til at klippe bolsjerne. Man skal kunne røre ved massen uden at brænde fingrene, men den skal stadig være lun. Del massen op i mindre stykker og form lange bolsjepølser som kan klippes. Sørg for at bolsjerne ikke rører hinanden når de er klippet.
Bolsjerne skal ligge i minimum 5 minutter og køle af, før de kan spises. Jeg plejer, at hælde lidt flormelis i en plastikpose og putte bolsjerne i den og så ryste posen. Formelisen gør, at bolsjerne ikke klister sammen. Man kan selvfølgelig også putte bolsjerne i glas og pynte med fint bånd.

Tips.
1. Læg et vådt viskestykker under en bradepande og hav dit bolsjevæv/silikonemåtte på brandepanden. På den måde kan bolsjemassen ikke løbe ud nogle steder.
2. Der skal være olie på bagepapir og på de sakse der skal klippes med.
3. Der kan godt være 5 børn til en portion bolsjer. Hver barn får ca 30-40 bolsjer.
4. Når jeg laver bolsjer med børn, skal de “betale” 7 bolsjer til min bolsjeskål. Betalingen gør, at de børn som ikke får lavet bolsjer kan smage dem de andre har lavet.
5. Det er altid en god ide, at lave navneskilte på karton, da poserne godt kan være fedtede af olie.
6. Lad børnene have hver deres stykke bagepapir til deres bolsjer.

 

Jeg håber du kunne bruge min opskrift  <3

 

XoXo

Sidse

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Angsten kommer på de mest irriterende tidspunkter