Ærlighed og en masse bandeord.

London 2018

London 2018

Vi skulle flyve tidligt torsdag morgen og blev heldigvis kørt i lufthavnen af A’s lillebror K. I lufthavnen fik vi spist en lækker morgenmad på “Gorms” restaurant – mega lækker omelet.
På selve flyveturen var jeg en presset kvinde – min krop skreg, eller det gjorde min tanker. Jeg var presset. Presset på at jeg ikke kan lide højder. Presset på at sidde i den skide flyver – ja tak, lider da ikke kun af angst, men også klaustrofobi. Men fuck det, jeg gjorde det. Jeg fik angsten under kontrol – altså A holdte mig i hånden flere gange, og jeg bandede og svovlede da også en del. Derudover sidder jeg også med en konstant smerte i ørene, jeg kan nemlig ikke trykudligne så godt som andre, da jeg har lidt af kronisk bihulebetændelse. Det er med til at flyveturen og bliver et smerte helvede. Har du et god råd til at få propper ud af ørene? Så smid dem i en kommentar. Alt i alt, jeg flyver kun af nød.

Hotellet: i år havde A valgt, at vi skulle prøve et nyt hotel. Vi boede på ST. Giles hotel. A havde booket et hotelværelse med udsigt, hvilket bare var en fantastisk ( se lige de smukke billeder længere nede). I bestilling var der også morgenmad inkluderet, hvilket var mega lækkert. Derudover var der adgang til spa, pool, samt kasino ( vi nåede det ikke, øv !) det var et super fint hotel.

Primark – ja jeg fik shoppet. Altid hvide bomulds sokker og strømpebukser. Det er så meget billigere og de er såååå meget bedre, end dem man kan få herhjemme. Derudover fik jeg i år købt et nyt badedyr -det må jeg lige få taget et billede af. I år kunne man designe sin egen HP T-shirt, så det gjorde jeg selvfølgelig også.

Nå så nåede vi til det jeg glædede mig aller mest til.
Harry Potter and The Cursed Child.
OG MY FUCKING GOD !!!! Jeg er stadig helt oppe og flyve over det show. Okay, vi starter lige fra begyndelsen. For to år siden, sad A på tre forskellige computere og ventede på at billetterne til Harry Potter and The Cursed Child blev sat til salg. A havde faktisk allerede gjort det, en gang før, men der fik vi ikke billetter. Meeen det gjorde vi denne her gang. Forestilling foregår over 2 dage, da forestillinger er for lang og er delt op. Hver Forestilling tager 2 timer og 40 minutter ( med pause ). Nogle ville tænke – shiiit det er lang tid, det var det egentligt ikke, da vi først sad der. Vi så del 1 torsdag, og jeg var dybt imponeret. Imponeret over det smukke Theater, Hall’en, baren – ja alt var bare mega overdådigt. Selve Theaterstykket var fan-fucking-tastisk. Ord kan nærmest ikke beskrive, hvor flot udført det hele var. Alle skuespillere, var utrolige, sceneshowet var pakket med action, magi og humor.
Det eneste minus var at der var sååååå meget larm og at lyden var så høj. (-idioten (mig) havde glemt sine ørepropper på hotellet)
Efter del 1. Fik jeg et angstanfald på hotellet. Min krop sagde fra, den havde fået alt for mange indtryk og var blevet presset. Heldigvis var A der og jeg fik kæmpet mig igennem. Måske havde jeg også spist noget dårligt, for jeg fik feber og lå med hovedet i lokummet i over en time.
Til del 2 havde jeg heldigvis ørepropper i,
og ALT gik meeeeeget nemmere. Del to var lige fan-fucking-tastik som del 1. Hvis jeg kunne havde jeg set hele showet igen med det samme. Aldrig har jeg oplevet et så flot et show. Det var ALLE pengene og ventetiden værd.

Igen i år besøgte vi Harry Potter studioes, da der var kommet ny attraktion – nemlig “The forbidden forrest”. Jeg elsker – E L S K E R – HP studios. Alle der er HP fan/fanatiker skal tage afsted og besøge det. A havde bestil billetter til den første morgentur, hvilket bare var genialt. Hvis man bestiller billetter hos Golden tours kan man blive kørt der ud, det gør vi. Og det er skønt, på vejen der ud ser man halvdelen af den første HP film og når man bliver kørt hjem ser man den anden halvdel. Når men, da vi ankom i år, var vi nogle af de allerførste- det var fantastisk. Ikke så mange mennesker betyder nemlig: ikke så meget larm, bedre billeder og mere plads. Det var en helt anden oplevelse. Den ro der var, gjorde bare at jeg fik oplevet meget mere end de foregående gange.

Så kommer vi til den svære del. Den del der omhandler den lorte angst. Okay, torsdag var der jo det, der angst anfald efter Harry Potter theateret. Jeg var så klar på, at vi skulle flyve hjem fredag og droppe resten af turen. Heldigvis fik A talt mig til fornuft – vi blev. Fredag var der et lille bitte angstanfald om morgen – for hvad nu hvis jeg blev væk fra A? (Man kunne eventuelt ringe). Bare lige til orientering, jeg ville aldrig kunne blive væk fra A, han holder godt fast i mig.
Lørdag aften var det der igen. Jeg må bare indrømme, at jeg nok kun var halvt klar til den her tur. London er nok bare ikke stedet for en der ikke kan klare larm og mange mennesker. Men jeg overlevede det hele. Alle angst anfald har været med til at gøre mig stærkere. De har været med til, at jeg mærker og lytter efter. Dette er en proces, og jeg skal lade være med, at slå mig selv oven i hovedet når jeg ikke ser tegnene

I år var en kort tur med 3 overnatninger.
Selvom det har været en kort tur, så har A og jeg gået gode ture, besøgt fantastiske spisesteder og bare nydt at være os.

 

Hvis du ikke har besøgt London før, så håber jeg, at du en dag for muligheden for det <3

 

XoXo

 

 

5e425edb-a024-443c-a2ca-243c46ae6ed2 94c950f2-08c8-4bb2-8619-84582a73c59e 91e54f92-d1ef-4968-8ead-62c5ae04f8aa c35d128b-b9bd-470a-9b99-36a1b2a1409a 9eef14b6-50a5-4c78-99ef-539c27f28a2a 610666cd-f65e-4699-b043-46267617e1de b443cb5d-5e28-4756-a5d1-6182dab3b904 92f62ed2-04b1-4c32-a158-0f9ba80a48e4 5c176650-4877-4124-b951-0d2e51adcd82 e356f0ed-f746-4fa9-b574-e4fd304a86ef f39e2007-a621-4e31-ac92-945e16d0a044

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ærlighed og en masse bandeord.